Referat af generalforsamling 2025

Referat generalforsamling Dok Arends 14/5 på Vandrehjemmet

Formand Lotte Stoltenborg bød velkommen, der var ca. 30 fremmødte.

Lotte gennemgår dagsordenen.

Jørgen Larsen valgt som dirigent. Anna Johansen valgt som referent.

Dirigenten konstaterer, at der er indkaldt til generalforsamlingen efter reglerne.

Der vælges 2 stemmetællere Peder N. og Dina Blomstrand.

Formandens beretning

Lotte indleder med at sige, at 2024 ikke var så dramatisk som 2023, hvor der var problemer med rotter og vand.     

Inde i huset oplever vi stort pres især vedr. Brandes dagligstue.

Vi opnår i 2024 1 million i omsætning, vandrehjemmet har deres hidtil bedste belægning på 60%.

Der er registreret 132 medlemmer, vigtigt da det udløser tilskud.

Vi har Krea delen og udlejning, desværre varsler Siemens hurtigere udskiftning på lejere.

Vi har haft besøg af brandmyndighederne og fik påbudt røgdøre og opgradering af logbogen.

Der er etableret en bestyrelsesansvarsforsikring.

Der er løbende vedligehold som på bedste vis varetages af de 2xPeder 

Vi fik lagt asfalt på p-pladsen men valgte at spare lade standerne da der i øvrigt er ved at være et stort udbud i byen. Pengene blev i stedet brugt til renovering af 2 nye trapper.

Nogle af husets lejere har svært ved at håndtere affaldsreglerne og vi vil byde på middag hvor vi vil informere om affaldsregler og rengøring.

Vi kan godt bruge en ekstra handy mand, der er altid opgaver og i 2025 skal Åparken fikses op.

Vedr. Dagligstuen har vi gået gruelig meget igennem, samarbejder nu med Underværker, nye ingeniører og der er lavet nye tegninger og foretaget besparelser her og der. Indtil nu har vi fået doneret 2 millioner, MES har givet 100.000 ekstra og Jyske sparekasses støttefond har givet 100.000 og egenfinansiering er på 700.000. Vi fik en meget fin behandling af Erik Høj fra Designer køkken som har sponsoreret nyt køkken til dagligstuen. Projektet er udfordret af KK2 regler og prisstigninger generelt. Vi fik entreprisebud fra Danielsen, Månsson og Brdr. Madsen og nu er det Brdr. Madsen der har fået ordren. Vi føler vi går på løbebånd, der mangler 300.000 for at vi kan få Bøjsø Vinduer som Realdania foretrækker og nu beder vi Realdania om at forhøje deres bevilling med dette beløb.  Vi har mistet LAG midler på 250.000 p.g.a. tidspres. Efter diverse besparelser, har vi nu fået tilbud fra Brdr. Madsen med et projektoplæg på 2.900.000 som er sendt videre til Realdania og vi afventer nu deres svar.

Dog har der også været noget godt i 2024 siger Lotte.

7 trin nede har vi jo Krea og Kunstskole, vi genoptager fællesspisning, svanen er blevet ”forgyldt”, vi deltager i Streat Art og Brandes 850 års jubilæum. Det er vigtigt med den kreative del og den nye dagligstue skal forhåbentlig give flere muligheder.

Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

Fremlæggelse af regnskab

Ilse fremlagde regnskabet : 

Årets omsætning 970.304

Resultat drift regnskab +304.711

Hensættelser 387.769

Aktiver 1.966.210

Passiver 1.966.210

Egenkapital 380.362

Regnskab godkendt

Fremlæggelse af budget 2025

Der budgetteres indtægt på 935.000 og udgift på 755.000, overskuddet anvendes til afdrag på lån og henlæggelse.

Indkomne forslag

Ingen forslag

Valg af bestyrelse og suppleant

På valg Ilse Christensen – genvalgt

På valg Dorthe Lund – genvalgt

På valg Bitten Nielsen – genvalgt

Ida Pedersen nyvalgt til bestyrelsen

Kirsten Pedersen gen valgt til suppleant

Valg revisor

Peder Holt – genvalgt

Dina beretning om kunstskole

Kunstskolen er nu i gang med sit 5. år, i 2024 er der afholdt kurser i tegning, maleri og keramik. Desuden har der været billedskole, skitserier, lenoliumstryk, collage og fotokunst. Vi har haft et spændende projekt med 0 klase på Uhreskole om fabeldyr, hos Ester og Holger på gården byggede børnene huse til dyrene, projektet sluttede med reception med besøg af familier og Uhre skole. 

Fotowalk er blevet noget ganske særligt, man vandrer rundt i Brande by i 4 timer med et ord at gå på. Man indsender et foto på et ord, fotoet skal være fra Brande og en gang om måneden vælger juryen en vinder. Vinderfotoet vises på Cafe Tankefryd. April/maj er ordet NYT LIV.

Godt hjulpet af Ilse har kunstskolen fået nyt tilmeldingssystem og til hjælp med bogføring har Ida Pedersen tilbudt sin hjælp.

I 2024 brugte jeg meget til på dukker fra Robert, men måtte opgive at tage imod dukkerne p.g.a. pladsmangel og det viste sig at der heller ikke var den stor interesse fra andre.

Beretning om Krea værkstedet

Der kommer ca. 10 personer hver mandag, vi har det hyggeligt og der er et godt fællesskab.

Vi har mange materialer til rådighed og vi maler, laver påske og jule ting, ting i filt og egne små projekter. Martine har undervist i sandkunst. Vi har deltaget på julemessen i Blåhøj og skal deltage ved Brandes 850 års jubilæum. Vi forsøger at åbne værkstedet på flere dage og alle er velkomne.

Evt.

Bitten anbefaler Krea værkstedet, det koster kun 300 om året, der er god arbejdslyst og god stemning, vi deler stort og småt, tak for jeres indsats.

Dina oplyser at kunstskolen deltager i 850 års jubilæet med: Brandes bedste portræt maler.

Lotte slutter af med tak til dirigent og overrækker vingaver.

16/5-2025

Anna Johansen, referent

Denne side bruger cookies. Læs mere i vores Privatlivspolitik.  Læs mere