Generalforsamling 2023

Generalforsamling i Dok Arends.

Den 23. maj 2023 kl. 19.00 på Brande Vandrerhjem.

Der var ca. 30 fremmødte
Dagsorden til årsmødet
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1) Valg af dirigent
Preben Christensen blev foreslået og valgt enstemmigt.
Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var indvarslet rettidigt.
2) Valg af referent
Anja Norn blev foreslået og valgt som referent.
3) Formandens beretning til godkendelse.
Lotte Stoltenborg aflagde formandens beretning.
Hvad er der sket i det forløbne år? Besøg af Sikkerhedsstyrelsen, udarbejdelse af evakueringsplaner,
møder med brandmyndighederne, tilretning af vedtægter, omskødning og tinglysning, var blandt de
større opgaver der skulle klares i 2022. Specielt vedtægterne tog lang tid at få på plads, da de skulle
være helt rigtige i forhold til formålet med Dok Arends.
Baghaven blev renoveret, syge træer blev fældet, der blev sat gamle gadelys op på bagsiden af
huset. Affaldssortering fra januar har været en større omgang, specielt at få beboerne til at lære det.
Herning Sprogskole er fast gæst i huset, Krea Værkstedet og Brande Kunstskole er blevet en del af
Dok Arends hvilket har givet en masse liv i Det Gamle Sygehus.
Bestyrelsen fik en stor tak fra Lotte for deres utrættelige indsats i det daglige, de har hver især
bidraget med den enkeltes deres evner og styrker.
4) Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
Ilse fremlagde regnskabet for det forgangne år – regnskabsåret løber fra jan-dec. Regnskabet for
2022 så bedre ud i forhold til 2020 og 2021, hvor der var nedlukninger under Corona.
Husleje var den indtægt der har holdt – og holder – huset kørende.
Dirigenten konstaterede at der ingen kommentarer var til regnskabet og det blev godkendt af
forsamlingen.
5) Fremlæggelse af indeværende års budget til orientering
Budgettet for 2023 blev fremlagt, året ser ganske fornuftigt ud.
6) Orientering om næste års drift og anvendelse af overskud eller dækning af underskud.

Peder Johansen fremlagde lidt om projekter der er blevet udført, bl.a. fældning af syge træer og
dagligt vedligehold, både inde og ude. Kirsten Pedersen fremlagde lidt omkring det store projekt
Brandes Dagligstue. Der er i løbet af 20200 søgt masser af fonde og bevilliget en del midler.
Desværre har inflation og byggeboom bevirket at byggeomkostningerne både er røget i vejret og har
forsinket projektet. Det samlede projekt kommer til at koste omkring 2.6 mio. kr.
7) Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
8) Valg af bestyrelse (Lige år afgår 2-4 bestyrelsesmedlemmer, ulige år afgår 3
bestyrelsesmedlemmer). Genvalg kan finde sted.
Ilse Christensen genopstillede og blev enstemmigt valgt.
Bitten Nielsen genopstillede og blev enstemmigt valgt.
Anja Norn udtrådte af bestyrelsen ved udgangen af 2022. Kirsten Pedersen overtog pladsen, men
ønskede at fortsætte som suppleant. Dorthe Lund blev derfor valgt nyt medlem.
9) Valg af en suppleant
Kirsten Pedersen genopstillede som suppleant og blev enstemmigt valgt.
10) Valg af revisor
Holt Revision blev valgt som revisor for det kommende år.
11) Aflæggelse af årsberetning fra Brande Kunstskole og Krea Værkstedet.
Bitten Nielsen fortalte kort om hendes daglige virkes som bestyrelsen ankerkvinde i både Krea og
Brande Kunstskole og hvor meget liv i huset begge foreningen har medført.
Derudover har huset andre faste ”kunder” bl.a. Ældresagens IT-undervisning, Brande Frimærkeklub,
Sundhedsplejerskerne og Ældresagens Advokatbistand, er nogle af de foreninger og virksomheder
der har deres faste gang i underetagen. Men også private virksomheder har fundet deres vej til Det
Gamle Sygehus, herunder Bestseller.
Kaja Damgaard fortalte om Krea Værkstedet og alt hvad der er sket det forløbne år. Mange
forskellige workshops og events som har bidraget med mange nye ansigter og medlemmer. Krea
Værkstedet er dybt involveret i planlægningen af Street Art 2023 med små og store insekthoteller
lavet af dåser og tønder. Udover den faste ugentlige mødedag – torsdag – har man vinteren igennem
også kunne slå kedelige søndage ihjel i Krea Værkstedet. Som forsøgsordning vil mandag aftener
også være åbne sommeren igennem.
Dina Blomstrand fortalte om det forgangne år i Brande Kunstskole. Der var mange kurser, de fleste
blev fyldte og kun ganske få måtte aflyses p.g.a. manglende tilmeldinger. Opstarten gik forrygende,
men det seneste år har der kun været kurser for voksne, da der ikke har været tilslutning til kurserne
for børn.
Kunstskolen har været en del af Legebørn – 3 lokale børnehaver hvor alt foregik udenfor. Derudover
kunne Dina berette at Brande Fotowalk var blevet lidt af et tilløbsstykke. Også malekurserne har stor
søgning og er ofte med ventelister.

Brande Kunstskole har i foråret 2023 valgt at nedlægge sig selv som forening og blive en del af Dok
Arends, da der herigennem kan opnås fordel ved fælles administration.
12) Eventuelt.
Ingenting til Eventuelt.

Generalforsamlingen blev afsluttet og herefter var ordet frit.

Denne side bruger cookies. Læs mere i vores Privatlivspolitik.  Læs mere