Brandes Dagligstue bliver en realitet
I løbet af foråret er der blevet brugt mange timer på at skrive en ansøgning til Realdanias ”Underværker”. Dok Arends havde søgt om 1 million kroner til at virkeliggøre Borgerhusdelen af Det Gamle Sygehus; Brandes Dagligstue.
Brandes Dagligstue, stedet hvor Brandes borgere, unge som ældre, tilflyttere, gæster og alle andre kan mødes over en kop kaffe og snakke, lære nye mennesker at kende og bare hygge. Med plads til foredrag, film- og spilaftener, ferniseringer, kunstudstillinger og meget, meget mere.
Mandag d. 28. juni 2021 var en på mange måder skelsættende dato for Dok Arends. Efter lang ventetid, fik bestyrelsen besked om at millionen er i hus! Derudover fik Dok Arends også en ekstra anerkendelse af projektet i form af også 100.000 kr. til arkitekthjælp, så projektet kan komme ”godt i hus”.
Det betyder at vi snart kan gå i gang med næste fase af projektet, nedbrydning og genopbygning af stueetagen under kyndig vejledning af Arkitektfirmaet DOMO fra Brande og Realdania.
DOMO kender Det Gamle Sygehus ud og ind og har under hele forløbet fungeret som rådgiver og lavet tegninger ud fra den vision vi har haft. Vi er ikke byggesagkyndige og har derfor haft brug for vejledning under den løbende renovering som huset har gennemgået de seneste 2½ år.
Arbejdet med at søge fonde fortsætter, men den store anerkendelse af projektet der ligger i millionen fra Realdania, vil helt sikkert gøre arbejdet med fremtidige ansøgninger lettere.
En stor tak skal lyde til Realdania, Underværker samt Brandes borgere som har hjulpet med at bære millionen hjem ved at stemme på projektet, samt kommentere.
Læs mere om projektet her:
Realdania
https://realdania.dk/nyheder/2021/06/18_nye_undervaerker
Underværker
Brande Bladet
https://www.brandebladet.dk/realdania-st%C3%B8tte-til-dok-arends
TV MidtVest
https://www.tvmidtvest.dk/nyhedsudsendelser?clip=b5302a53-94c0-409b-9ac3-eba00d8477e5
Horsens Folkeblad
https://hsfo.dk/artikel/solid-realdania-st%C3%B8tte-til-dok-arends